Nåe… du ved ikke, hvad du skal give din far i julegave

Vi fædre ønsker os jo aldrig noget. Slet ikke op til jul. For vi køber det, vi skal bruge og har ikke brug for fugtighedscreme.
Men … derfor kan man godt finde en god gave til en far. Altså en gave din far bli’r glad for (uden at han ved, han ønsker sig den). Her er et par ting:

Specialøl

Så godt som alle fædre elsker en kold øl – og vi har prøvet alle dem, de har i Netto og Brugsen. Det er tid at vende blikket mod de rigtige fagfolk. Køb en ordentlig bunke blandet specialøl ved Oelhandleren og se din far lyse op i et smil juleaften.

Bog I

Ved godt, du vil sige “min far læser aldrig”. Men måske skulle han gå i gang. Musikeren Allan Olsen har netop udgivet sin første bog med små anekdoter fra hans opvækst i Nordjylland. Den er virkeligt god underholdning og nem at læse. Den hedder Tilfældigt Strejfet og fåes vel alle steder, du køber dine bøger. Kan fåes for 240,-

Bog II

Laver din far mad, så er den nye kogebog fra Madfar garanteret noget for ham. Det er en madglad far, der har udgivet bogen. Bogen koster 199,-

Madfar

Johnny Madsen på det Kongelige

Jeps… Johnny Madsen (rigtig far-musik) sammen med to af Danmarks bedste musikere, Knud Møller og Henrik From giver simpelthen koncert på det Kongelige Teater (ganske vist først sidst i 2016, men det gør jo ingenting at der er noget at glæde sig til). Billetter kan købes her.

Vin

Er din far ikke til specialøl, så er det måske en ordentlig vin, du skal ud i. Vin ud over SuperBrugsens udvalg. Prøv australske The Boxer. Det er en fantastisk vin med en sjov lille krølle på halen. Den skal rystes, når man åbner den. Eller – inden man drikker. Du skal huske at stikke farmand den her video sammen med vinen.

 

Håber du har kunnet finde noget inspiration ud over en Matas æske med en deo og aftershave 😀
Din far mangler ikke noget, så giv ham gode oplevelser 😉

En lille reklame – men du bli’r glad for den

Det her havde vi ikke, da jeg var barn: Badesko!

Gid vi havde… Jeg har både fået et søm og glasskår i foden på stranden, da jeg var barn. Det kan man selvfølgelig også – i teorien – med et par badesko, men der skal dælme trædes til. Der udover beskytter de også mod de småsten og muslingeskaller, som bare gør lidt avs. For ikke at tale om marehalm, når man skal op i klitten og tisse 😀

Well – da min kone introducerede dem til mig, sagde jeg “det er da fjollet”. Men jeg må indrømme, at de er praktiske.

Zunblock badesko til børn

Zunblock badesko til børn

De kan fåes fra omkring 140,- på min kones webshop. De beskytter både mod solens stråler og små skarpe genstande.

Se alle hendes badesko til børn her.