Om Farberedt

Jeg er helt vild med at være far. Jeg er både biologisk far og pap-far. Og ind imellem også lidt svigerfar 🙂

Jeg var lidt sløv til det der med at blive far, men til gengæld glædede jeg mig helt vildt til det, så jeg nyder (næsten) hvert minut af det (det’ så løgn… Jeg er også ved at eksplodere over mine børn). Men …. Jeg har lært, at man kan hacke sine børn, nudge dem og med lidt forbedrelse og tricks, så kan man blive en meget bedre far og få meget bedre oplevelser med sine børn.

Jeg har egentligt min egen blog, men den handler mest om online markedsføring, så den vil jeg ikke forpeste med min far-blog-indlæg. Det her skal heller ikke være en pendant til mummy-blogs (al respekt for dem). Det er et sted, hvor jeg kan dele ting, men kan lave med sine børn og billeder af mine børn.

“Men det kan du da bare gøre på Facebook”, siger du så måske.

Ja… men selv dér, er der mange, der er ligeglade. Her forventer jeg kun du kommer, hvis du har brug for inspiration til at få kvalitetstid med dine børn.

Sådan rent privat er jeg gift med Anne, der har Faktorfobi. Vi har børnene Dagmar på 7 og Otto på 9 og Signe på 20 og vi bor i Danmarks Paris, Aalborg.

Jeg ejer 45%  af Shoporama, som i dag er mit levebrød.

Som du kan se, er vi selvstændige hjemme ved os. Det er et valg, vi begge tog, da vi fik børn. Vi fandt ud af at det her 8-16 ikke rigtigt harmonerede med hvor meget vi gerne ville se børnene. Så nu arbejder vi mere 10-16 og så igen 20-23. Det er måske ikke så sundt, men vi får set vores børn rigtigt meget.

Håber, du finder noget, du kan bruge herinde. Kan du lide noget, så vil jeg sætte pris på, at du deler det med andre (Facebook, Twitter eller på din egen blog). Bliver også knusende glad for en kommentar. God fornøjelse herinde.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *